I dag har jeg og de andre praktikanter, samt vores projektvejleder haft møde omkring den hjemmeside vi skal udvikle. Det var meningen at vi skulle have valgt WordPress template i dag, men var nødsaget til at lade det vente, da vi ikke vidste om hvilken slags side vores chef ville have, hvad hovedbudskaberne var og hvilket indhold der var vigtigst. Vi havde ellers tænkt på at lave en one page hjemmeside, da vi blev bedt om at følge de nyeste trends, men fik tilsendt en artikel i går fra chefen, om at one page sider ikke fungerer og fastholder brugerne længe nok.
Derfor var det noget, som vi blev nødt til at tage op til overvejelse igen.
Vi besluttede derfor at templaten måtte vente og at det gjaldt først om at finde ud af hvad hovedbudskaberne var og hvilket indhold var vigtigst.
Efter mødet gik jeg i gang med at designe to plakater som indeholder nogle jokes. Disse plakater skal hænge på væggene til eventet der bliver afholdt i september.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar