onsdag den 8. oktober 2014

8/10 - the last day!

I går, tirsdag, gik dagen mest på at samle alle de filer som jeg har arbejdet med gennem de 10 uger, på det interne drev. Alt blev omdøbt, lagt i mapper og kategoriseret rigtigt.

I dag er det min sidste dag her på kontoret i København. Jeg har bagt kage i dagens anledning så  jeg håber, at de kan lide den!
Chefen snakkede noget om at han gerne ville holde et "try / keep" møde med os inden at vi stopper. "Try / keep" er hvor man først skriver alle de dårlige ting ned om et bestemt emne / projekt og så kommer med forslag til hvordan det kan blive bedre. Keep er hvor man skriver de gode ting ned.
Der har selvfølgelig været gode og dårlige ting ved mit praktikophold, men det har helt klart været en positiv og lærerig oplevelse og jeg har fået mange erfaringer.

Jeg har fået lov til at arbejde meget selvstændigt og har haft meget ansvar, hvilket har givet mig mere "blod på tanden". Nu har jeg bevist over for mig selv at jeg sagtens kan det her! Og at jeg fik lavet et godt stykke arbejde som jeg selv er tilfreds med. Jeg synes klart at jeg har fået opfyldt mine læringsmål som jeg nedskrev den første uge af praktikperioden:

  • Få indblik i hvordan det foregår på et digitalt agentur, som netop arbejder med konceptudvikling, app - og hjemmeside udvikling.
  • Få indblik i hvordan det foregår når man arbejder sammen i rigtige teams.
  • Få indblik i hvordan det foregår når man anvender agile processor / metoder (SCRUM).
  • Få erhvervserfaring og sparring.
  • Udvikle mine evner.
 Men som sagt, alle disse erfaringer som jeg har gjort mig skal nok komme til gavn senere.

fredag den 3. oktober 2014

3/10

Jeg har haft forskellige slags arbejdsopgaver i denne uge. Vi blev færdige med udkastet til hjemmesiden, den er nu sendt til projekt lederen til gennemgang sammen med de 4 emails som vi skulle designe. Lige nu kan vi ikke gå videre med dette projekt før vi har modtaget nogle kommentarer.

Vi holdte i denne uge også møde omkring RheumaBuddy appen som snart lanceres. Dog skal der snart startes arbejde med en version 2.0, så derfor holdte vi mødet.
Vi var blevet inviteret med, fordi at vi var de eneste ud over UX konsulenten som havde været med til de brugerinterviews som der var blevet afholdt tidligere.
Vi havde inden mødet opsummeret ved hjælp af alle vores mange siders noter, de vigtigste ting som manglede i appen og hvilke behov brugerne havde.
Derudover havde vi også kommet med et bud på, hvad for en funktion der burde indføres i version 2.0 og lavet et par wireframes dertil.
På mødet blev der snakket frem og tilbage om at integrere en form for social platform i appen, men efter meget snak faldt den lidt til jorden, da vi sagde vores mening om at testpersonerne alle havde sagt at det var nok ikke en funktion de ville komme til at bruge.
Vi argumenterede også for hvorfor vi mente at fx vores idé med en konsultations funktion i appen var en god idé, da det jo var brugeren der var i centrum - altså det handler om "mig" og ikke alle andre. 


Vi blev bedt om at lave en slags flow chart for hvordan brugeren anvender appen, hvad han tænker, hvor han klikker hen og hvordan de forskellige funktioner hænger sammen. Dette skal vi gøre på mandag, vi ved dog endnu ikke hvornår der skal holdes et nyt møde.

I dag havde vi et møde med chefen, da vi havde brug for lidt hjælp til vores synopsis omkring selve virksomheden. Derudover snakkede vi også meget kort bachelor opgave og hvad han tænkte omkring det og hvilke muligheder vi havde.

mandag den 29. september 2014

29/09

Jeg har i den foregående uge arbejdet videre med de nye arbejdsopgaver. Vi har lavet udkast til den side, som skal integreres, samt afholdt feedback møde på dette. Her fik vi af vide, hvad de gerne ville have at vi ændrede, samt hvad der var godt og hvad der godt kunne undlades.
Efter feedbacken rettede vi på det de havde bedt os om, samt tilføjede nye elementer og rykkede rundt på nogle af tingene. Vi skal senere have feedback runde 2, hvor de igen skal se på det nye udkast. Forhåbentlig bliver det godkendt denne gang!

En anden opgave vi også har fået i forbindelse med den side vi skal lave er, at designe 4 forskellige slags emails. Dette arbejder vi på lige i øjeblikket og vi skal også have skrevet nogle tekster til disse.

mandag den 22. september 2014

Sidste uge, samt 22/09

I sidste uge fik jeg ikke skrevet så meget blog, da vi havde nogle travle dage op mod vores launch.
Vi fik endelig launchet den webside, som vi har arbejdet på siden vi startede. Appen bliver først tilgængelig til download d. 26. september, men de ville gerne have at websitet allerede var i luften d. 19. september.

Charity Event
Derudover afholdt vi også vores Charity Event om fredagen, som var det event som vi har lavet forskelligt design materiale til.
Eventet foregik på kontoret og over 70 mennesker havde købt billet, hvilket betød at der var lidt trængt lige pludselig!
Vi havde valgt at donere alle pengene til Danmarks Psoriasis Forening. Vi mangler dog at tælle dem sammen, så vi ved endnu ikke helt eksakt hvor meget der blev samlet ind.

RheumaBuddy
Websitet som vi har arbejdet på er www.rheumabuddy.com og jeg har som sagt arbejdet på designet.
Appen hedder RheumaBuddy og er en app til unge med gigt. Den er udviklet i samarbejde med FNUG (Foreningen for unge med gigt) og vil i første omgang kun være tilgængelig for iPhone brugere.
Når version 2 bliver launchet, vil den også være tilgængelig til Android og den vil have en "buddy" feature (hence the name).
Websitet er et promoverings site, som skal informere de forskellige målgrupper, få dem til at downloade appen, samt tage kontakt.

Nyt brief
I dag har vi fået brief om at vi skal lave en side (på et eksisterende website) for en service, som firmaet er i gang med at udvikle. Der skal være forskellige informationer, billeder af servicen, kontakt knap, samt links.
Den visuelle identitet skal følge den eksisterende hjemmeside, hvilket betyder at der er ikke super meget design frihed!
Vi skal også selv stå for teksterne, hvilket betyder, at vi skrive alle de informationer som er nødvendige, samt tekster til selve servicen. 
I første omgang skal denne side kun eksistere på norsk, men bliver senere også launchet til Sverige. 

Status er nu:
Charity Event - LUKKET
RheumaBuddy website - LUKKET (mere eller mindre)
Nyt website projekt - I gang

mandag den 15. september 2014

Brugertests fra 11/09

Jeg arbejdede til sent ud på aftenen d. 11. september, da jeg var blevet spurgt om, at deltage i brugertests af den app som snart lanceres. Jeg var den der skulle skrive ned, hvad testpersonen sagde og hvor de havde problemer eller notere hvis de havde nogle ideer / forbedringer til appen.
Vi havde 2 testpersoner fra målgruppen og begge interviews / tests tog over 1 time hver.
Testene forløb rigtig godt, de problemer som de havde med appen, var også nogle af de samme som de andre testpersoner fra dagen før, også havde. Derudover var der ret stor enighed omkring designet og dets mangel på farver.
Der blev også kommet med nogle gode ideer ift. forbedringer og nye features, som helt sikkert vil være brugbare når version 2 bliver released.
Det var super fedt at være med til og se hvordan "det foregår i virkeligheden". Jeg lærte meget om hvordan man skulle gribe sådan en test an og hvad man skulle spørge testpersonen om. 

15/09

I dag er chefen kommet tilbage og vi holdt et lille statusmøde med ham i morges. Her viste vi ham hjemmesiden, som den så ud nu og de ting som vi har lavet til det event der snart skal afholdes.
Da der stadig er nogle hængepartier, skal de laves i de kommende dage da vi satser på, at websitet bliver launchet på fredag og selve appen bliver launchet om 2 uger.
På fredag skal jeg arbejde et par timer ekstra, da jeg skal hjælpe til med at gøre klar til vores event, som vi afholder.


torsdag den 11. september 2014

11/09

I går og i dag er der brugertests af den app, som der snart skal lanceres. Jeg skal være med til interviewsne i dag og skrive ned hvad der bliver sagt og evt. hjælpe til med andet hvis det er nødvendigt.
Det er en UX consultant fra firmaet der står for interviewsne, så jeg sidder mere på "sidelinjen". Dem der kommer og skal teste appen er fra målgruppen, så derfor vil deres meninger være "guld værd". Den test som kommer til at blive udført, er tænke højt testen, derefter skal personerne også kigge på design layout og ikoner.